Letland: den dyre strøm i november skyldes vejr, gas og reparationer, ikke grøn politik, viser LSM-faktatjek
Den gennemsnitlige børspris i Letland nåede i første halvdel af november omkring 27 cent/kWh mod 5–20 cent det meste af året. Et faktatjek fra public service-mediet LSM viser, at stigningen skyldes vejret, reparationer, dyr gas og lav vandføring i Daugava, ikke grøn politik eller elbørsen Nord Pool.
EuroEnergy-redaktionen · Letland · 1 min læsning
Faktatjekrubrikken Re:Check, offentliggjort mandag på portalen for det lettiske public service-medie LSM, undersøgte påstande, der spredtes på sociale medier efter den kraftige stigning i elprisen i begyndelsen af november, og som tilskrev stigningen grøn politik, deltagelse i elbørsen Nord Pool eller frakoblingen fra BRELL-nettet. Konklusionen: påstandene er grundløse.
Tallene. Ifølge LSM var den gennemsnitlige børspris i første halvdel af november omkring 27 cent pr. kilowatttime, efter at den det meste af året havde svinget mellem 5 og 20 cent; enkelte dage nåede den 41 cent. Nord Pool-data offentliggjort af den estiske netoperatør Elering viser for Letland et dagsgennemsnit på 414,1 €/MWh den 9. november, 48,5 €/MWh søndag den 15. november og 145,6 €/MWh mandag den 16. november.
Årsagerne. Latvenergos kommunikationsdirektør nævnte over for LSM det koldere vejr, lavere sol- og vindproduktion, reparationer på kraftværker og forbindelser, der begrænsede adgangen til billig atomkraft fra de nordiske lande, dyrere gas på baggrund af konflikten i Mellemøsten og den lave vandføring i Daugava: omkring 300 m³/s ved Pļaviņas mod et flerårigt gennemsnit på cirka 500 m³/s. Regulatoren SPRK oplyste den 9. november, at det baltiske forbrug i begyndelsen af måneden var over 10 % højere end i begyndelsen af september, og at termiske enheder på omkring 1.000 MW var under reparation i Litauen og Letland.
Baggrund. Frakoblingen fra BRELL i februar 2025 hævede kun prisen midlertidigt, og i marts var den tilbage på januarniveau, bemærker LSM. Gennemsnittet for 2025 lå lidt under 2024 og næsten 10 % under 2023. Vandkraftværkerne ved Daugava dækkede sidste år under 41 % af forbruget. Ifølge SPRK har omkring 15 % af de lettiske husstande børsbundne aftaler, mens omkring 85 % har faste priser.
Landets realtidsdata findes på landesiden
Flere nyheder
Kommentarer
Vær den første til at kommentere.
