Historisk april: biogassen dækkede over halvdelen af det danske gasforbrug

Mens naboerne debatterer, hvor mange procent brint der teoretisk kan blandes i rørene, leverer Danmark det grønne molekyle i skala: halvdelen af gassen, der brænder i danske komfurer og kedler, var i årets gode måneder biometan fra gylle og organisk affald.

Årets milepæle. April gik over i historien: over 50 procent af gasforbruget dækket af biogas, med den gennemsnitlige dagsproduktion på absolut maksimum — næsten 2,4 petajoule på en måned. Juli tilføjede en klase af rekorder: den højeste månedsandel, den højeste månedsproduktion, plus dagsrekorderne. Gennemsnittet for 2025 var allerede over 40 procent — en vækst fra få procent på et enkelt årti.

Maskineriet bagved. Den danske opskrift kombinerer landbrugets råvarer — landet opdrætter ti gange flere grise end børn — med industrielle forgasningsanlæg, direkte injektion i Evidas net og en støtteramme, der har overlevet regeringsskift. Dansk biometan er ikke pilotprojekt: det er infrastruktur med bankafdrag.

Den strategiske betydning. Hver grøn procent i nettet skærer samtidig i importen — i et Europa, der har svoret skilsmisse fra russisk gas — og i landbrugets udledninger, Danmarks store klimapatient. Og gasnettet, i andre lande dømt til dødsspiralen, finder her sin anden karriere: transportør af hjemlige, vedvarende molekyler.

Resten af vejen. Fra 40–50 procent til 100 i 2030 — det vedtagne politiske mål — kræver vejen en fordobling af anlæggene, biometan fra træforgasning og, siger kritikerne, ærlighed om omkostningerne: det grønne molekyle er stadig dyrere end det globale fossile. Indtil videre beviser danskerne tesen, andre kun fremlægger: gasnettet kan afkarboniseres — med tålmodighed, grise og disciplin.

Den danske gas, i daglige tal, på landesiden.