Farvel til gasfyret: den danske opvarmningsaritmetik i 2026

I mange lande er farvellet til gasfyret en identitetsdebat. I Danmark er det blevet husholdningsregning — og regningen falder stadig tydeligere ud til én side.

Status quo'ens pris. Gassen kostede i august 12,89 kroner pr. kubikmeter, med de seneste tolv måneders gennemsnit på 11,14 — oversat: omkring 18.400 kroner om året alene i drift af et fyr i et gennemsnitshus. Over den svæver den politiske frist: gasopvarmningen skal ud af billedet mod 2035, og forbuddet mod nye fyr ligger allerede på bordet — et apparat monteret i dag ville leve halvdelen af sit liv illegitimt.

Alternativets pris. Det komplette spring til luft til vand-varmepumpe koster i 2026 mellem 110.000 og 210.000 kroner — udstyr, montering, afkobling — hvoraf staten returnerer 27.000 gennem varmepumpepuljen. Driftsbesparelsen: 7.000–12.000 kroner årligt. Typisk tilbagebetaling: under et årti, hurtigere for store huse — og for hver gasprisstigning, hurtigere.

Den tredje vej, flertallets. Cirka 65 procent af danske boliger stiller slet ikke spørgsmålet: de er på fjernvarme, nettene der opsluger varmen fra forbrændingsanlæg, biomasse og, stadig oftere, industrielle varmepumper. Ny tilslutning koster 45.000–65.000 kroner, hvor ledningen løber i gaden — den billigste billet ud af gassen.

Hvad der mangler at blive løst. Problemets hale: landhusene langt fra nettene, de ældre ejere for hvem investeringen ikke længere når at betale sig biologisk, etagebyggerierne med fælles gaskedler. For dem forhandles de næste pakker — men retningen forhandles ikke længere: Danmark slukker metodisk, fyr for fyr, den huslige gasepoke.

De europæiske opvarmningsomkostninger, sammenlignet på prissiden.