Rapporten, der gjorde ondt: 70 procent af Energinets byggerier er forsinkede

Danmark byggede sit ry på løftet om, at nettet kommer før møllerne. Rigsrevisionen har netop målt afstanden mellem løftet og byggepladsen.

Revisionens tal. Rapporten af 9. april læser ubønhørligt: cirka 70 procent af Energinets elnetprojekter er forsinkede, i gennemsnit næsten 2,5 år; de samlede forventede omkostninger er nået 97,3 milliarder kroner — 8,6 milliarder over den oprindelige business case — og overskridelserne på over 10 milliarder finansieres, som overalt, over forbrugernes tariffer. Eksekveringstempoet fortæller historien kort: af de 26 milliarder, der var planlagt investeret inden starten af 2026, er kun 18 reelt kommet i jorden.

Hvorfor det sander til. Cocktailen, enhver europæisk operatør kender, i dansk dosering: tilladelser og ekspropriationer, der slæber sig gennem kommunerne, et globalt marked for transformere og kabler med leveringstider på år, for få ingeniører — plus en portefølje, der pludselig er svulmet op af PtX-ambitioner, energiøer og elektrificering, hvor prioriteringen kom sent.

Kædekonsekvenserne. Hver udskudt station er en solcellepark, der venter på tilslutning, et afvist datacenter, en ekstra flaskehals — og et argument for det de facto-moratorium på nye tilslutningsansøgninger. Nettet, engang Danmarks konkurrencefordel, er blevet den officielle strangulering.

Reaktionen. Energinet bestrider ikke diagnosen — selskabet har udbudt strategiske partnerskaber for 10 milliarder med entreprenører, netop for at industrialisere eksekveringen. Testen: nærmer den investerede kurve sig den lovede inden for to år, var revisionen det nødvendige kolde brusebad; hvis ikke, følger debatten om selve modellen.

Det danske net, i realtid, på Europakortet.