Gasnettet med nyt identitetskort: Evida og den grønne hundrede

I det meste af Europa handler spørgsmålet om gasnettene om, hvor hurtigt de lukkes. Danmark stillede det omvendte spørgsmål — hvad fylder vi dem med — og svaret ændrer rørenes skæbne.

Evidas rekorder. Den nationale distributionsoperatør tæller premiererne i sportsavisens rytme: måneder med over halvdelen biometan i nettet, dags- og månedsrekorder i injiceret produktion, en årsandel, der på et årti er steget fra marginale procenter til over 40. Hvert nyt tilsluttet anlæg flytter gennemsnittet — og tilslutningerne fortsætter.

Hvad hundredet betyder. Det politiske mål — helt grøn gas i 2030 — forvandler nettet fra fossil infrastruktur i afvikling til en permanent vedvarende vektor: transportør af landbrugsbiometan i dag, potentiale for syntetisk PtX-metan i morgen. For de tilbageværende kunder — industri, kraftvarme, de endnu ikke konverterede husstande — bliver molekylet klimakompatibelt uden at skifte komfuret.

Branchens advarsel. Selv midt i rekordfejringen trækker sektoren i alarmen gennem fagpressen: »noget skal gøres markant anderledes«. Listen: den udefinerede støtteramme efter 2030, tilslutningskøerne for nye anlæg, biomassekonkurrencen med transporten og efterspørgselsusikkerheden, i takt med at opvarmningen forlader gassen. Den grønne hundrede kommer ikke af inerti.

Det kontinentale perspektiv. Danmark kører, i national skala, eksperimentet Bruxelles drømmer om: molekylets afkarbonisering gennem substitution, ikke gennem opgivelse. Succes ville give Europas gasnet en fremtid; fiasko ville bekræfte deres skæbne som strandede aktiver. Indsatserne overstiger, igen, landets størrelse.

Den nordiske grønne gas, i nyhedsstrømmen.