Estland dropper salget af reserveværket Kiisa på 250 MW: det skal lejes ud, og dets rolle i reserverne mindskes

Estland ændrer planen for nødkraftværket Kiisa. I stedet for at blive solgt skal transmissionsselskabet Elerings gasfyrede anlæg på 250 MW lejes ud til en privat virksomhed, oplyste public service-mediet ERR mandag, efter at Elering den 30. oktober havde annonceret de første skridt.

Hvad blev besluttet. Efter forslag fra energi- og miljøminister Erkki Keldo reducerer Elering fra 1. maj 2027 værkets kapacitet, der medregnes på det baltiske marked for frekvensreserver, med 100 MW. Ifølge ERR vil der være 125 MW tilbage på dette marked, når en tidligere reduktion på 25 MW medregnes. Udlejningen ventes ved udgangen af 2027 og vil give værket mulighed for at deltage på alle elmarkeder, herunder day-ahead-markedet.

Tallene. Ifølge Elerings analyse er antallet af udbydere af reservetjenester steget med 185 % og de tilbudte mængder med 75 %. Balancegebyret, i år 3,73 €/MWh, bliver 3,89 €/MWh fra 1. maj 2027; i årets første måneder gælder niveauet på 2,97 €/MWh. For en husstand med et forbrug på 250 kWh om måneden stiger regningen fra maj med omkring 5 eurocent om måneden inklusive moms. Elering vurderer, at Kiisas tilstedeværelse på day-ahead-markedet i gennemsnit kan sænke elprisen med omkring 0,9 €/MWh.

Baggrund. I april 2025 godkendte regeringen forberedelsen af et salg af værket med en auktion senest i første halvdel af 2028, hvor EU-undtagelsen, der tillader at medregne det i frekvensreserven, udløber. Keldo sagde til ERR, at udlejning bevarer værket som et aktiv for forsyningssikkerheden og bringer det på markedet næsten et år tidligere end et salg.

Hvad sker der nu. Elering forbereder udlejningen inden udgangen af næste år. Karl-Joonatan Kvell, chef for Evecon, der driver en stor batteripark ved siden af Kiisa, sagde til ERR, at virksomheden kunne overveje at leje værket, men at den nuværende regering efter hans mening ikke har mandat til beslutningen.

Landets realtidsdata findes på landesiden