Schweiz forbereder en lov, der pålægger energiselskaber at beskytte kraftværker og dæmninger mod droner og sabotage
Det schweiziske Forbundskontor for Energi (BFE) udarbejder et retsgrundlag, der skal forpligte energisektoren til at træffe beskyttelsesforanstaltninger mod fysiske og elektromagnetiske trusler. Hæren kan ikke forsvare alle anlæg på én gang, og operatørerne må ikke skyde droner ned, så hovedansvaret forbliver hos dem.
EuroEnergy-redaktionen · Schweiz · 1 min læsning
Forbundskontoret for Energi (BFE) udarbejder et retsgrundlag, der skal forpligte energiselskaber til at træffe "passende beskyttelsesforanstaltninger" mod fysiske og elektromagnetiske trusler, bekræftede kontoret mandag den 9. november over for nyhedsbureauet Keystone-SDA. Sagen blev først omtalt af avisen Blick, der henviste til interne dokumenter fra forbundsadministrationen.
Hvad der forberedes. Ifølge BFE findes der i dag ingen detaljeret regulering af den fysiske beskyttelse af energiinfrastruktur, og den nye tekst skal lukke disse huller. Kontoret understreger, at det ikke handler om flere beføjelser til selskaberne: voldsmonopolet ligger fortsat hos statens myndigheder. Operatørerne må forstærke bygninger, opsætte sensorer og beskyttelsesnet eller holde reservedele på lager, men de må ikke skyde et mistænkeligt luftfartøj ned eller tilbageholde personer; ser de en drone, kan de kun ringe til politiet.
Truslerne. Forbundsrådet anser sabotage og luftangreb mod kritisk infrastruktur for de mest sandsynlige trusselsscenarier for Schweiz. For anlæg som atomkraftværker og dæmninger nævner BFE droner, panserværnsraketter og brandstiftelse. Sammenslutningen af schweiziske elselskaber (VSE) sagde til Blick, at medlemmerne har begrænsede muligheder over for droner eller andre militære trusler.
Hærens rolle. Forsvarsministeriet (VBS) har afvist, at hæren skal beskytte alle elanlæg. I forsvarsretningslinjerne fra maj 2026 skriver Forbundsrådet, at hæren i uger kan forsvare et område som det schweiziske Mittelland og enkelte objekter, men at en samtidig beskyttelse på samme niveau af alle elforsyningens lokaliteter ikke vil være mulig med dens midler. Hovedansvaret ligger dermed hos operatørerne.
Hvad sker der nu. Lovudkastet er stadig under udarbejdelse, og der er ikke meldt nogen tidsplan ud. I parlamentet er det allerede krævet, at operatører i en nødsituation må bruge opfangningsdroner eller jammere. Det er uafklaret, hvem der griber ind og koordinerer ved hændelser under krigstærsklen; Nationalrådets sikkerhedspolitiske udvalg kræver et nationalt meldepunkt for droneobservationer.
Landdata i realtid findes på landesiden
Flere nyheder
Kommentarer
Vær den første til at kommentere.
