Døren på klem: regeringen analyserer atomkraft, men beholder forbuddet

Få danske politiske tabuer har holdt som det, der blev beseglet i 1985: atomet, stemt ud af energiplanlægningen. Fyrre år senere knirker tabuet — men giver ikke efter.

Hvad der konkret har ændret sig. Regeringen har officielt igangsat den nationale analyse af atomkraftens risici og potentialer — en premiere efter årtier, hvor emnet end ikke blev undersøgt. Det politiske signal kom fra statsministeren selv: atomkraften skal ses »med åbne øjne«. Døren, lukket i fire årtier, står nu på klem — akkurat nok til at en rapport kan smutte igennem.

Lejrenes kort. Socialdemokratiet holder linjen: analyse ja, planer nej — »ingen planer om atomkraft i Danmark«. Regeringspartnerne trækker modsat: Moderaterne har erklæret sig klar til at afskaffe forbuddet, og Venstre kræver eksplicit dets ophævelse. Hele blå blok — Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, DF — stemmer for atomet. Det aritmetiske resultat: flertallet forkastede endnu en gang ophævelsen med etiketten »symbolpolitik« — men marginen tyndes ud for hver valgperiode.

Vinden i målingerne. Mest spektakulært har folkestemningen flyttet sig: 55 procent af danskerne ser nu atomkraften som en vigtig — måske den vigtigste — komponent i omstillingen. I et land opvokset med klistermærket »Atomkraft? Nej tak« er det en stille kulturrevolution, næret af SMR'er, de svenske naboer og trætheden ved volatile priser.

Den kolde læsning. Selv afskaffet i morgen ville forbuddet ikke give reaktorer i dette årti — uden reguleringsramme, kompetencer eller pladser starter Danmark fra absolut nul. Analysens virkelige indsats er en anden: om vindens land har råd til at sige nej for altid — eller kun indtil videre.

De nordiske energipolitikker, i nyhedsstrømmen.