Vestas med vinden i ryggen: rekordordrebog og konsolidering hjemme

I året, hvor rivalen Ørsted tæller sine ar, leverer Danmarks anden vindgigant præcis, hvad lærebogen foreskriver: kedelig vækst, marginer i bedring, en propfuld ordrebog.

Kvartalet i tal. Omsætning på 4,7 milliarder euro, EBIT-margin før særlige poster på 9,4 procent — et niveau, mølleindustrien ikke har set siden de gode tider — nye ordrer for 3,4 milliarder og stjernetallet: en samlet backlog på 76,9 milliarder euro, hele års produktion allerede solgt. Årets ordrer strømmer ind fra alle kontinenter: Tyskland, Japan, Canada, Brasilien, fra 15 MW til pakker på 1.380 MW.

Fabrikkernes geografi. Ekspansionen følger markederne: ny kapacitet i USA — med al den politiske volatilitet dér — og en fabrik dedikeret til offshore-komponenter i Polen, placeret tæt på det baltiske boom. Logikken: producér i kundens valuta- og toldzone.

Konsolideringen hjemme. I Vestjylland, hvor industrien blev født, samler Vestas produktionen fra Ringkøbing og Lem på én lokation: 110 millioner kroner investeret i Lem, 370 medarbejdere flyttet, i alt cirka 1.000 arbejdspladser på det udvidede site. Nostalgikerne ser en tilbagetrækning; bogholderne ser præcis det nødvendige: mammutfabrikker slår historiske værksteder.

Parmoralen. Vestas og Ørsted fortæller tilsammen industriens fulde historie: den, der sælger møller, lever af fabrikkens disciplin; den, der udvikler parker, lever af kapitalens pris. I 2026 ser det første håndværk markant sundere ud end det andet — og Danmark, heldigt, huser dem begge.

Vindens industri, i nyhedsstrømmen.