Nye bygninger i Estland giver ikke altid lavere regninger: den nye skole i Lihula bruger mere end den gamle

Den nye bygning til Lääneranna-gymnasiet i Lihula i det vestlige Estland har langt højere udgifter til el og varme end den gamle skole, den erstattede, hvilket overraskede kommunen, oplyser public service-mediet ERR. Sagen har sat gang i en debat om, hvorfor nye bygninger med bedre indeluft ikke automatisk giver lavere regninger.

Sagen fra Lihula. Skolen, som Lääneranna kommune byggede for knap 12 mio. €, og som i projektfasen blev beskrevet som næsten-nulenergibygning, åbnede 1. september 2025 for over 300 elever, ifølge ERR. Borgmester Tarvi Sits siger, at en del af stigningen skyldes priserne, men at moderne ventilationsanlæg sandsynligvis bruger mere strøm; kommunen har fremrykket en energigennemgang og afsat en reserve i budgettet til vinterens varme og el. ERR nævner også en indbygger i Tallinn, der er flyttet fra en urenoveret boligblok i Lasnamäe til et nybyggeri i Kopli og nu betaler dobbelt så meget for strøm.

Eksperternes forklaring. Professor Jarek Kurnitski, der leder forskningsgruppen for næsten-nulenergibygninger ved Tallinn Tekniske Universitet (TalTech), siger, at skoler har brug for omkring fem luftskifter i timen på grund af mange elever i små lokaler, så ventilationen bruger meget strøm; behovsstyret ventilation kunne spare omkring halvdelen. I lejligheder er omkring 0,5 luftskifte i timen nok. Overstiger indblæsningsluften 18 °C, slår den elektriske eftervarmeflade til, mens gulvvarme fra fjernvarme er langt billigere. Priit Valk fra det statslige ejendomsselskab RKAS siger, at merforbruget ofte skyldes sikringen af indeklimaet.

Pejlemærker. Ifølge Kurnitski bør en ny bygning i energiklasse A højst have halvt så store energiudgifter som en gammel, og ældre bygninger bruger ofte to til tre gange så meget energi. Nye anlæg skal dog have tid til at blive indreguleret, så de første måneder kan blive dyre.

Hvad nu. Eksperterne anbefaler at sammenligne bygninger som helhed, kontrollere indblæsningstemperaturen og ventilationens driftstider og, hvor det er muligt, at behovsstyre ventilationen.

Landets realtidsdata findes på landesiden