Det dyreste år siden krisen: når »Norges batteri« er afladet

Danmark producerer vind og sol i overflod — men landets aftener og vintre er i årtier blevet balanceret med naboernes nordiske vand. I år mangler vandet.

Prisernes diagnose. August var årets hidtil dyreste måned, september fortsætter tendensen, og forwardkontrakterne for resten af 2026 og starten af 2027 er steget med cirka 20 procent, til intervallet 1.200–1.300 DKK/MWh. Holder banen, lukker 2026 som det dyreste år siden energikrisen.

Det afladede batteri. Den strukturelle forklaring: de norske reservoirer, der normalt går ind i vinteren omkring 80 procent fyldte, ligger i syd under halvt fyldte — historisk lavt for sæsonen. Når Norge sparer på vandet, bliver landets eksport dyrere, og Danmark, kronisk natkøber, importerer fordyrelsen direkte gennem Skagerrak-kablerne.

Efterspørgslen, der ikke venter længere. På dansk side vokser forbruget endelig synligt — og i 2026 er elbilerne lokomotivet: hundredtusindvis af nye køretøjer lader overvejende om aftenen og natten, netop i de timer hvor solen er gået ned og importen dikterer.

Vinteren forude. Solproduktionen falder sæsonmæssigt, fyringssæsonen begynder, og branchens advarsler lyder i kor: uden alvorlig nedbør i de norske fjelde går danskerne en dyr vinter i møde. Den statistiske trøst: husstande med timepriser kan stadig jage de billige middagstimer — forskellen mellem den blæsende middag og import-aftenen er fortsat enorm.

De danske priser pr. zone, dag for dag, på prissiden.