3.300 kilometer og partnerskaber for 10 milliarder: sådan bygges nettet

Der findes to sande historier om det danske net, og de skal holdes i samme hånd: den om de reviderede forsinkelser — og den om det mest ambitiøse byggeprogram, systemet nogensinde har set.

Byggeriets dimension. Fireårsplanen pumper 41 milliarder kroner i transmissionsnettet, med det samlede program oppe mod 97 milliarder. Fysisk: cirka 3.300 kilometer nye forbindelser — nedgravede eller luftbårne — stationer, kompensatorer, forstærkede udlandsforbindelser; hundrede store projekter kører parallelt, fra det vindrige Vestjylland til energiøernes tilslutninger.

Den kontraktuelle innovation. Forsinkelsernes lektie er oversat til en udbudspremiere: strategiske partnerskaber for 10 milliarder kroner i udbud, hvor Energinet binder nøgleentreprenører langsigtet — hold, maskiner og ingeniørkunst reserveret år frem, i stedet for atomiserede udbud ved hver station. Det er modellen, de britiske og hollandske operatører accelererede med: leverandører forvandlet til programpartnere.

Hvorfor tempoet er eksistentielt. Hver måneds forsinkelse på en station oversættes til tilslutningsafslag — køen på 33 GW venter på netop disse byggepladser — til flaskehalse, der flækker priserne mellem DK1 og DK2, og til argumenter for hele omstillingens kritikere. Nettet er blevet det danske systems knappe ressource; dets eksekvering hele modellens troværdighedstest.

Hvad der følger. De store kabler til energiøerne, forstærkningen af den jyske nord-syd-akse og — betinget af politiske beslutninger — PtX-bølgens tilslutninger. Det danske årti vil blive bedømt ikke på de annoncerede gigawatt, men på kilometrene, der faktisk kommer i jorden.

Det danske net, projekt for projekt, på Europakortet.